Verdens bedste julede brunkager

Brunkager

Ingredienser:

  • 100 g mørk roesirup
  • 200 g muscovado sukker / brun farin
  • 250 g smør
  • 1 spsk. koldt vand
  • 2 tsk. potaske
  • 2 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt allehånde
  • 3 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nelliker
  • Revet appelsinskal fra 1 økologisk appelsin
  • 30 g usaltede pistacienødder
  • 150 g hele smuttede mandler
  • 500 g sigtet speltmel / hvedemel

Fremgangsmåde:
Smør, roesirup og muscovado sukker smeltes i en gryde ved middelvarme, til det har en helt flydende konsistens.
Ingefær, allehånde, kanel, nelliker, sigtet speltmel / hvedemel, appelsinskal, pistacienødder og mandler blandes sammen i en skål.
Potasken røres ud i en lille kop med det kolde vand.
Alle ingredienserne blandes sammen i en stor skål og røres godt sammen på røremaskine til dejen er ensartet og smidig.
Dejen kommes op i en firkantet beholder foret med bagepapir på bund og sider (her kan en rugbrødsform bruges). Dejen presses godt ud så den fylder formen helt, og et stykke bagepapir lægges over.
Dejen sættes i køleskab til næste dag (den kan også holde sig i køleskab i længere tid – op til en uge, så man kan tage den ud og bage den efterhånden, som man får lyst til nybagte julede brunkager).
Dejen skæres ud i lange baner, og de lange baner skæres ud i tynde skive.
Brunkagerne bages ved 180 °C i omkring 9-12 minutter.
Det afkøles på bageriste og opbevares i tætsluttende dåser.