Thaigryde

Thaigryde

Ingredienser:

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • ½ squash
  • 250 g champignoner
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 spsk. olie
  • 2 tsk. karry
  • 500 g kyllingefileter/kalkunsnitzler
  • 1 tsk. salt + peber
  • 1 lille dåse kokosmælk (165 ml)
  • 1 dåse ananas
  • 1 dl ananassaft

Tilbehør:

  • Løse ris

Fremgangsmåde:

Grøntsagerne renses. Løg og hvidløg hakkes fint. Gulerødder, squash og peberfrugt skæres i tern. Champignoner halveres. Olie hældes i en gryde. Karryen tilsættes og svitses hurtigt. Løg og hvidløg tilsættes og svitses. Kødet, som er skåret i store tern, tilsættes og svitses. Gulerødder tilsættes, og der røres flittigt. Kokosmælk, ananassaft, salt og peber tilsættes. Skru ned for varmen og lad retten simre. Efter et par minutter tilsættes squash og champignon. Efter endnu et par minutter tilsættes peberfrugt og ananas. Retten smages til med salt, peber og evt. ekstra ananassaft.