15. december 2013 by admin
Morfars havregrynskager
Ingredienser:
- 100 g havregryn
- 75 g smeltet smør
- 1 æg
- 100 g rørsukker
- 1 spsk mel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde:
Det smeltede smør hældes over havregrynene, og der røres lidt i dem. Æg og sukker piskes til tykt skum. Mel, bagepulver og vaniljesukker røres i æg- og sukkermassen, hvorefter dejen røres sammen med havregrynene og det smeltede smør.
Dejen sættes på en bageplade beklædt med bagepapir i runde klatter med meget stor afstand i mellem hver klat.
Havregrynskagerne bages ved ca. 200 C i ca. 8-10 min., til de er lysebrune og helt flade.
Kagerne opbevares i en dåse.
