16. november 2015 by admin
Kanelsnegle-kage
Opskrift til ca. 20 stk.
Indgredienser:
Dej:
- 2,5 dl Mælk
- 50 g Blødt smør
- 50 g Gær
- 15 g Rørsukker
- En knivspids salt
- 1 Æg
- 1 spsk Kanel
- 1-2 tsk Kardemomme
- 1 tsk Vaniljesukker
- 450g Hvedemel
Remonce:
- 180 g Blødt smør
- 270 g Brun farin
- 1½ spsk Kanel
Fremgangsmåde:
Dej:
Hæld Rørsukker, salt, vaniljesukker, kardemomme, kanel og hvedemel ned i skålen.
Opløs gæren i mælken og hæld det i skålen, tilføj æg, og smør og ælt det hele sammen til dejen er glat og smidig.
Lad nu dejen hæve et lunt sted med et rent viskestykke over i 15 minutter.
Remonce:
Bland alle ingredienserne sammen, til en glat og smedig masse.
Kanelsnegle:
Put lidt mel på bordet. Rul dejen ud til en stor firkant, og fordel remoncen der på. Rul firkanten m. remonce sammen som en roulade, og skær sneglene ud i stykker af ca. 1½ cm.
Læg sneglene med ca. 1 cm’s mellemrum i en bradepande.
Stil dem i midten af en kolde ovn. I bunden af ovnen sættes en tom bradepande. Kog nu en kande vand. Åben så forsigtigt ovnen og kom det kogende vand i den nederste tomme bradepande og luk hurtigt igen så dampen ikke ryger ud.
Lad så dine snegle hæve inde i “damp” ovnen i ca. 20 min.
Tag sneglene og bradepanden med vand ud af ovnen.
Sneglene skal igen sættes et lunt sted, (men uden et viskestykke) mens ovnen varmer op til ca. 220 grader varmluft.
Put nu kun bradepanden med kanelsnegle i ovnen, og hold øje med dem mens de bager i ca. 10-12 minutter.
Kanelsnegle-kagen smager aller bedst lige når den kommer ud af ovnen.
Men sneglene kan dog let lunes eller serveres med glasur dagen efter.