Hjemmelavede bounty-kugler m. mørk chokolade og marcipan

Bounty

Ingredienser:

  • 2 pasteuriserede æggehvider
  • 2 spsk. rørsukker
  • 100 g revet marcipan
  • Ca. 200 g kokosmel (tag lidt fra til pynt)
  • 150 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Hæld æggehviderne i en lille gryde sammen med sukkeret. Varm forsigtigt op, mens du hele tien rører i sukkermassen, til sukkeret er opløst. Tag gryden af blusset, og rør marcipanen i. Tilsæt kokosmelet lidt ad gangen. Ælt det sammen med hånden, til massen hænger sammen, når du klemmer på den. Form små kugler af massen, og stil dem derefter køligt i 15 minutter. Smelt chokoladen og dyp en “bounty-kugle” ad gangen i det. Drys umiddelbart herefter med kokos. Stil konfekten køligt til chokoladen har sat sig.