27. juli 2015 by admin
Hjemmebagte pizzasnegle
Ingredienser:
Dej:
- 500 g sigtet speltmel el. hvedemel
- 25 g gær
- 3 dl lunken vand
- 1 tsk. salt
- 2 spsk. olivenolie
Fyld:
- Tomatpuré
- Kalkunbacon (evt. skinke el. peperoni) skåret i meget fine tern
- Oregano
- Revet ost
Fremgangsmåde:
Gæren opløses i det lunkne vand. Herefter tilsættes olivenolien, salt og mel, og der æltes godt.
Dejen hæver i min. 1½ time. Derefter slås dejen ned, og hviler et par minutter. Dejen rulles ud til en aflang firkant på et mel drysset bord, og smøres med et jævnt lag tomatpuré. Herefter drysses der med kalkunbacon, lidt ost og oregano. Dejen med fyld rulles til en roulade, som skæres i ca. 1½ – 2 cm tykkelse. Til slut lægges skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, og der drysses lidt ost og oregano over. De bages ved 180 °C i ca. 20 min. Nydes friskbagte og lune!