Vaniljekranse

Vaniljekranse

Ingredienser:

  • 500 g sigtet speltmel / hvedemel
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 6 tsk vaniljesukker / 2 hele vaniljestænger
  • 375 g smør / margarine
  • 1 æg
  • 200 g rørsukker
  • 125 g mandler

Fremgangsmåde:
Smut og hak mandlerne fint (hvis de er for store, stopper de hullet i kødhakkeren).
Rør mel, bagepulver og vanilje sammen i en skål. Koldt smør hakkes og tilsættes.
Æg og sukker piskes sammen i en anden skål, og røres derefter i melblandingen. Tilsæt tilsidst de finthakkede mandler. Ælt nu blandingen sammen til en glat og ensartet dej.
Vælg det stjerneformede hul på kødhakkeren, og kør dejen igennem. Tag imod de lange dejstrimler og skær dem ud i stykker på ca. 7-8 cm., og form disse til små runde cirkler.
Læg vaniljekransene på en bageplade beklædt med bagepapir. Stil bagepladen køligt i 15 min. (så bevares stjernemønstret bedre under bagningen).
Bag vaniljekransene ved 185 C i ca. 8 min. Lad dem køle af på bagerist og opbevar dem i tætsluttende dåser.

TIP: Hjemmebagte vaniljekranse med et stykke rødt silkebånd igennem er fin pynt på juletræet!