28. oktober 2013 by admin
Tomatsalat med stegte peberfrugter
Ingredienser:
- 3 peberfrugter (helst røde snackpeberfrugter)
- 2 fed pressede hvidløg
- En pose babyspinatblade
- 500 g halverede cherrytomater
- Fetaost
- Pinjekerner
Dressing:
- 4 spsk. citronsaft
- 1 fed pressede hvidløg
- Salt og peber
- 2 spsk. honning
- Ca. 9 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde:
Skær peberfrugterne i halve, fjern kernerne, og skær dem i tykke strimler på langs. Hvidløget hakkes fint. Steg peberfrugterne på en pande i olivenolie ved jævn varme, til de er brune og møre, ca. 6-7 minutter. Tilsæt det hakkede hvidløg ved de stegte peberfrugter det sidste minut.
Pinjekernerne ristes på en tør, hed pande, til de er gyldne.
Skyl og læg babyspinatbladene i en skål. Skyl og skær cherrytomaterne i halve, og bland dem i skålen med babyspinaten. Læg derefter de stegte peberfrugter ovenpå, og pynt med stykker af fetaost og de ristede pinjekerner.
Rør til sidst dressingen sammen og dryp den over salaten.