12. maj 2014 by admin
Sunde cookies
Cookies helt uden sukker, mel, æg og smør
Ingredienser:
- 200 g modne bananer
- 150 g peanutbutter
- 150 g havregryn
- En lille håndfuld rosiner
- 75 g hakket mørk chokolade
- 2 spsk. ahornsirup (kan udelades – især hvis bananerne er godt modne og søde)
- Kornene fra 1/2 vaniljestang
- 1½ tsk kanel
- 1 lille nip salt
- 1 tsk bagepulver
- 2-3 spsk. god kakaopulver
Fremgangsmåde:
Blend bananerne i en stavblender. Tilsæt peanutbutteren og blend det med. Hæld det over i en skål og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør massen godt sammen.
Sæt klumper af massen med en ske på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag dem ved 175 C varmluft i ca. 12-14 min.
