29. oktober 2013 by admin
Opskrift på hjemmestrikkede strømper
I denne opskrift er der valgt en strømpestørrelse 38/39 for følgende strikkeanvisning:
Start: Ved alle størrelser følger du blot de relevante tal i skemaet.
Slå 60 masker op på pind nr. 3, og strik en ribbort (1 ret, 1 vr.) i den ønskede længde.
Strik derefter ret til den ønskede længde skaft er opnået.
Hæl: Strik derefter glat hæl over de 30 masker fra 1. og 4. pind således: Strik 28 p lige op, derefter tages ind på følgende måde: 17 r, 2 r drejet sammen, 1 r – vend, 1 m løs af, 5 vr, 2 vr sammen, 1 vr – vend, 1 m løs af, 6 r, 2 r drejet sammen, 1 r – vend, 1 m løs af, 7 vr, 2 vr sammen, 1 vr – vend o.s.v.. til alle masker er strikket.
Derefter strikkes 14 m op på hver side af hælen, og der strikkes atter rundt i omgangen, idet der strikkes 2 m ret sammen på hver side af vristen (til kile) på hver 2. Omgang, til der atter er 60 masker i omgangen.
Tå: (Denne tå kaldes en stjernetå – og den er kendetegnet ved, at være rund, og dermed give masser af plads til tæerne.)
58 m fordelt 15 + 14 + 14 + 15. Maskeantallet til stjernetå skal være delbart med 6, tag derfor ind til 54 m på denne måde: 1. p: strik 5 m, strik 2 sm, strik 5 m, strik 2 sm. Strik 2. og 3. P uden indtagning. Strik 4. p som 1. p.
1. omg: ✩ Strik 4 r, 2 r sm ✩, gentag fra ✩ til ✩ omg ud. Strik 4 omg ret.
6. omg: ✩ Strik 3 r, 2 r sm ✩, gentag fra ✩ til ✩ omg ud. Strik 3 omg ret.
10. omg: ✩ Strik 2 r, 2 r sm ✩, gentag fra ✩ til ✩ omg ud. Strik 2 omg ret.
13. omg: ✩ Strik 1 r, 2 r sm ✩, gentag fra ✩ til ✩ omg ud. Strik 1 omg ret.
15. omg: ✩ Strik 2 r sm ✩, gentag fra ✩ til ✩ omg ud. Bryd garnet, og træk tråden gennem maskerne.
Størrelse | 22/23 | 24/25 | 26/27 | 28/29 | 30/31 | 32/33 | 34/35 | 36/37 | 38/39 | 40/41 | 42/43 | 44/45 | 46/47 |
Antal masker | 44 | 46 | 48 | 50 | 52 | 54 | 56 | 58 | 60 | 62 | 64 | 68 | 72 |
Fodbredde i masker | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 34 | 36 |
Fodbredde i rækker | 22 | 24 | 24 | 26 | 26 | 28 | 28 | 30 | 30 | 32 | 32 | 34 | 36 |
Fodlængde før begyndelsen af tåen i cm | 8 | 9 | 10 | 11 | 11,5 | 13 | 13 | 14,5 | 16 | 16 | 17 | 17 | 18 |
15 | 17 | 18 | 19 | 20,5 | 22 | 23 | 24,5 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | |
Garnforbrug pr. par i nøgler af 50 gr. | 1 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 |