20. juli 2015 by admin
Romescosauce
Ingredienser:
- 5 røde peberfrugter
- 5 røde chili
- 1 bundt løg
- 1 stor tomat
- 2 skiver brød (ikke rugbrød)
- 1 helt pillet hvidløg
- 150 g mandler, smuttede
- Ca. 6 dl koldpresset olivenolie
- 8 soltørrede tomater
- Ca. 8 spsk sherryeddike
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
Skær peberfrugter og chili i strimler og fjern kerner. Hak løg og tomat groft. Skær brødet i store tern uden skorpe. Varm en stor pande op. Tilsæt 1 cm olie i bunden. Kom først løg på panden, og når de er ved at brune, kommer du peberfrugter, chili, mandler og hvidløg på. Når det bruner, kommes begge slags tomater på, og det hele steger videre, til det er næsten tørt igen. Køl lidt af, og kom det hele i en foodprocessor sammen med brød, eddike og salt, og kom olie nok i, til at det bliver en tyk, jævn sauce.
Romescosaucen smager dejligt til kartofler; nye om sommeren, og ovnbagte kartofler om vinteren.
Romescosaucen holder sig i mange dage i køleskab.