Mors brusebadsboller

Mors brusebadsboller

Ca. 30 stk. 

Ingredienser:

  • 15 g gær
  • 1 L koldt vand
  • 4-5 tsk. salt
  • 1 dl olivenolie
  • 30 g hørfrø
  • 160 g svejderugmel, rugmel eller rugsigtemel
  • Ca. 850 g sigtet speltmel eller ølandshvedemel

Drys (“drys-blandingen” kan varieres på mange forskellige måder):

  • Lige dele sort, rød og hvid quinoa
  • Hørfrø
  • Sesamfrø
  • Græskarkerner
  • Solsikkekerner
  • Blå birkes
  • Kornflager efter eget valg

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør dejen til den er blød og glat. Dæk skålen og stil den i køleskabet natten over.
Dyp hænderne i vand, tag en klump dej op og vend den i “drys-blandingen”. Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem på miderste rille i ovnen i ca. 10-12 min. ved 250 C – til de er gyldne og faste.

TIP: Dejen kan stå i køleskab i 3-4 dage. Derfor kan man bruge hele dejen på en gang eller dele den op i flere portioner.