21. april 2014 by admin
Grovbirkes
(10 stk.)
Ingredienser:
- 50 g gær
- 2½ dl koldt vand
- 1 æg
- 20 g rørsukker
- 1 tsk. salt
- 125 g speltdurummel
- Ca. 400 g sigtet speltmel
- 1 spsk. hørfrø
- 1 spsk. sesamfrø
- 1 spsk. solsikkekerner
- 50 g smeltet smør
- 175 g smør til indrulning
- 1 æg til pensling
- Blanding af hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner til drys
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet. Tilsæt herefter de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt.
Rul den ud som en aflang firkant (ca. 50 x 30 cm), og smør 1/3 af smørret ud på hele overfladen.
Fold derefter den ene side 1/3 ind over dejen, og læg den anden side henover.
Rul igen dejen ud, smør endnu 1/3 af smørret ud på hele fladen, og fold igen dejen sammen som før.
Rul dejen ud en sidste gang, smør den sidste 1/3 af smørret ud, og fold dejen sammen.
Skær derefter dejen ud i 10 lige store birkes og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad dem hæve dér i ca. ½ time. Pensl dem efterfølgende med et æg og drys med blandingen af hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner.
Bag dem tilsidst ved 220 C i ca. 15 min.