Frejas kaffelagkage

Kaffelagkage

Ingredienser:
Kakao-lagkagebunde (3 stk.):

  • 150 g blødt smør el. margarine
  • 110 g rørsukker
  • 3 æg
  • 130 g hvedemel / sigtet speltmel
  • 30 g kakao
  • 1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde ved lagkagebunde:
Rør smør/margarine og rørsukker let og luftigt sammen. Rør derefter æggene i ét ad gangen.
Bland mel, kakaopulver og bagepulver sammen og vend det i massen.
Del dejen i 3 og kom den i smurte lagkageforme. Eller kom hele dejen i en smurt springform (og del lagkagebundene efter bagning.)
Bag de tynde bunde i lagekageformene ved 220 ºC (varmluft 200 ºC) i ca. 7-10 min.
Hvis bunden bages som én stor bund i springform skal den have ca. 15-25 min., ved samme grader.

Kaffefyld:

  • 100 g flormelis
  • 2 spsk. kakao
  • 1 pasteuriseret æggeblomme
  • 1/4 liter piskefløde
  • 1 kop espresso

Fremgangsmåde ved kaffefyld:
Flormelis og kakao røres sammen. Den varme espresso tilsættes. Derefter tilsættes æggeblommen, og til sidst vendes det piskede flødeskum i. 

Lagkagebundene lægges sammen med kaffefyld. Til sidst kan lagkagen pyntes med glasur – kakao glasur + almindelig glasur. (Der bruges 200 g flormelis).
Kagen kan også pyntes med diverse chokolade-krummelurer – på billedet ovenfor har Freja lavet chokolade-sommerfugle til pynt på kagen.