Fastelavnsboller

IMG_1264IMG_1198
ca. 15 stk.
Indgredienser:

Bolledej:
  • 1 ½ dl mælk
  • 2 æg
  • 100 g smør
  • 30 g sukker
  • 6-7 dl hvedemel, måske en smule mere
  • 25 g gær
  • vanilje sukker
  • 1-2 tsk kardemomme
  • 1 tsk salt

Remonce:

  • 75 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 100 g smør
  • 3 tsk kanel

Glasur og pynt:

  • Marcipan
  • glasur eller chokolade
  • Frysetørrede hinbær
  • Hakkede nødder

Evt. Flødecreme (kan sangtens undværes):

  • 1/4 liter fløde
  • Ønskede smag, (vi puttede en sjat brombærsyltetøj i)

Fremgangsmåde:

Bolledejen:
I en gryde lunes mælk og smør, indtil smørret er smeltet. Når mælken og smøren er kølet ned til omkring 40-45 grader smuldres gær i, og der røres rundt.

Alle de tørre ingredienser blandes sammen i en skål, herefter tilsættes de to æg og mælke-blandingen. Rør godt rundt. Ælt dejen enten i røremaskinen eller godt på bordpladen i omkring 5 minutter. Dejen skal være smidig og blød uden at klistre til hænderne.
Lad nu dejen hæve i en skål med et rent viskestykke over i omkring 30 minutter.

Remonce:
Ælt alle indgredienserne sammen til en ensartet masse.

Formning af fastelavnsbollerne:
Når dejen har hævet, så rulles den ud til en stor firkant, omkring 1 cm tyk, og skæres ud i firkanter på ca. 10×10 cm. På hver firkant lægges 1 lille spsk. remonce. Hjørnerne af dejen ind over fyldet og klem dejen godt sammen i samlingerne, så der ikke er nogen steder hvor fyldet kan løbe ud. Læg dem på en en beklædt bagepladen med samlingen nedad.

Lad yderligere fastelavnsbollerne hæve i omkring 30 minutter under et rent viskestykke. Når de er hævet færdigt, pensles bollerne med et pisket æg.
Bollerne sætte nu ind i en 175 grader forvarm ovn og bages i omkring 15-20 minutter.

Lad fastelavnsbollerne køle af på en rist og imens kan den ønskede pynt forberedes.

Pynt bollerne og de er nu klar til severing.

Hvis der ønskes flødecreme i bollerne:
Pisk fløden til den er forholdsvis fast, tilføj herefter den ønskede smag, og put flødecremen i en sprøjtepose. Bollerne skæres nu over på midten og fyldet sprøjtes på.