Frejas fragilite roulade

IMG_7965

2 Roulader 

Ingredienser: 

Bunde:

  • 200 g ODENSEKranse XX (eller Bitter 00)
  • 120 g pasteuriserede æggehvider
  • 200 g pasteuriserede æggehvider
  • 300 g sukker
  • 100 g flormelis

Fremgangsmåde ved bundene:
Kranse XX kommes i røremaskinens skål og æggehviderne tilsættes lidt efter lidt. Det røres sammen til en ensartet lind masse.

Derefter kommes æggehvider i en anden skål, og de piskes stive på røremaskinen. Sukkeret tilsættes og det piskes luftig sammen med. Så til­sættes flormelis og der piskes igen. Det må ikke piskes for fast.

Kransekagemassen vendes forsigtigt sammen med de stiftpiskede æggehvider.

Fragilitémassen fordeles på 2 bageplader beklædt med bage­papir. De bages ved 180° C i ca. 20 min. Straks efter bagningen fjernes bundene fra bagepladen og sættes på frost i 2-3 timer.


Mokkasmørcreme:

  • 250 g smør (stuetemperatur)
  • 50 g blød nougat (stuetemperatur)
  • 125 g flormelis
  • 1/2 dl espressokaffe

Fremgangsmåde ved mokkasmørcreme:
Pisk smør, nougat, og flormelis godt sammen. Tilsæt efter 3-4 min. den kolde espresso lidt ad gangen. Pisk yderligere 2-3 min. og cremen er klar til brug.

Tag bundene ud af fryseren. For at bundene ikke skal klistre fast, skal du tage dem af bagepapiret, lige når de kommer ud af fryseren. Smør mokkasmørcremen på bundene, rul rouladen, og put evt. hakkede hasselnødder rundt om den. Og så er den klar til at nydes dejlig kold!
(Fragiliterouladen kan sagtens holde sig i fryseren i op til en uge, så man kan med fordel putte den ene i fryseren, og tage den op næste gang man skulle få lyst til lidt sødt.)