Ris à l’amande m. hjemmelavet kirsebærsovs

Ris à l'amande


Ris à l’amande:
Ingredienser:

  • 60 g risengrød (helst lavet på sødmælk)
  • 25 g sukker
  • 25 g hakkede smuttede mandler + én hel smuttet mandel
  • 3-5 dråber mandelessens (smag til med mandelessensen)
  • 2 dl piskefløde
  • 1 vaniljestang (evt. vaniljesukker i stedet)

Fremgangsmåde:
Bland risengrøden, sukker, de hakkede mandler, mandelessens og vanilje sammen. Pisk derefter fløden let og vend den sammen med de øvrige ingredienser. 
Put til sidst den hele mandel i.

Kirsebærsovs (4 personer):
Ingredienser:

  • 250 g udstenede kirsebær (fra frost)
  • 1½ dl portvin
  • 1 dl appelsinsaft
  • 1 dl vand
  • 50 g rørsukker
  • 1 spsk sirup
  • ½  vaniljestang / lidt vanilje
  • ½ kanelstang
  • 1 spsk citronsaft
  • Majsstivelse

Fremgangsmåde:
Kog en lage sammen af portvin, appelsinsaft, vand, sukker, sirup og krydderier. Lad lagen simre i ca. 5 minutter. Tilsæt derefter kirsebærene (de behøver ikke være helt optøede), og lad dem simre med ved svag varme i ca. 10 minutter.
Si bærrene fra, fjern krydderierne og kog lagen ind til den halve mængde er tilbage. Tilsæt 1 spsk citronsaft og jævn den indkogte lage med majsstivelse rørt ud i vand.
Kom derefter bærrene tilbage i gryden og lad det hele simre sammen.

Servér til slut det hele og nyd! Glædelig jul!